Afgangsprøver på Søbæk

Elever med Sprcialpædagogiske behov kan på Søbæk gennemføre og få en god afgangsprøve.

FSA eller FSA 10

Langt de fleste afgangselever på Søbæk opnår en god afgangsprøve. Det viser de seneste års resultater. På Søbæk har vi resultater som helt lever op til landsgenenmsnittet.

Plan for det tilgår alle tilmeldte elever når tid er .

 

Praktisk information ifm. prøven.

Hjælpemidler og praktiske oplysninger vedr. de mundtlige prøver.

 

I forbindelse med forberedelsen af de mundtlige prøver, orienterer fagenes lærere blandt andet om følgende:

  • Prøveform og prøveforløb og eventuelle tidsfrister i forbindelse hermed
  • Lokaler, herunder om, hvor der ventes
  • Mødetid
  • Hjælpemidler, der må medbringes til prøven
  • Eventuelle bøger og eller andre materialer, der skal afleveres ved prøven

 Som hovedregel gælder at ingen elever kan meddeles fri – før, efter eller i forbindelse med prøveafvikling vedr. FSA, hvorfor alle elever skal blive på skolen til dagen slutter.

Der er ikke “læseferie” på Søbæk skole.

 

 

Regler i forbindelse med prøverne

Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde

Hvis du bliver forhindret i at gennemføre en prøve på grund af sygdom eller af en anden uforskyldt grund, skal du kontakte skolens kontor (tlf. 59 24 83 00) så hurtigt som muligt. Skolen kræver skriftlig dokumentation fra forældremyndigheden for årsagen til udeblivelsen. Såfremt årsagen kan godkendes giver skolen mulighed for at aflægge prøven snarest muligt (ved skriftlige prøver dog først i december måned).

Hvis prøven består af to eller flere dele, hvori der gives én karakter for hver del, skal du kun til sygeprøve i den del, som ikke er gennemført.

 

Hvornår begynder prøven

En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når du er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

 

Konsekvenser af at komme for sent

Kommer du for sent til en skriftlig prøve, betragtes du som udeblevet, og har ikke krav på at deltage i prøven. Skoleledelsen kan dog tillade, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget oplysning om opgaven, og hvis skoleledelsen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. I helt særlige tilfælde kan skoleledelsen bestemme, at prøvetiden forlænges.

 

Kommer du for sent til en mundtlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, men du kan, hvis skoleledelsen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.

 

Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp (snyd)

Hvis du ved en prøve forsøger at skaffe dig hjælp eller give en anden elev hjælp til besvarelsen eller du prøver at benytte ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises du af skolens ledelse fra den pågældende prøve.

Hvis du i øvrigt under prøveforløbet overtræder ordens- og prøveregler kan du ligeledes bortvises fra prøven.

Hvis der efter en prøve opstår formodning om, at du uretmæssigt har skaffet dig eller ydet hjælp indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet, vil din opgavebesvarelse blive gjort ugyldig..

Bortvisning fra en prøve medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Du kan herefter aflægge prøve på ny. En sådan prøve afholdes i den efterfølgende termin december-januar eller maj-juni.

 

Klager

For klager i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver gælder:

Klage over afgørelser, der er truffet af skolen, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for byrådet.

Byrådets afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

 

 

Praktiske oplysninger if. med de skriftlige prøver

 

Skriv navn med mere på alt papir

Du skal skrive dit navn på alt papir, som du bruger ved prøven. Du skal også skrive skolens navn, hvis det ikke står trykt i forvejen og du skal skrive, hvad der er for en prøve, du er i gang med.

 

Når du afleverer

Når prøven er slut, er det dit eget ansvar, at det er de rigtige ark, der bliver samlet sammen til censor, vær omhyggelig med at samle alt det, der skal til censor i én bunke, arkene skal nummereres, og du skal på første side skrive, hvor mange ark, der er i alt.  Alle andre papirer, kladder og noter med mere skal også afleveres, men samlet i en anden bunke. Hvis du venter med at aflevere til prøven er slut, må du have lov til at tage opgaven og dine kladder med mere med hjem.

 

Mobiltelefon

Lad mobiltelefonen blive hjemme, du må alligevel ikke bruge den til prøven. Har du den alligevel med, skal du afleverede den inden prøven begynder til en af de lærere, der fører tilsyn.

  

Det må du have med

Du må medbringe skriveredskaber og forplejning (mad, drikke, frugt, osv.). Det er ikke tilladt at have mobiltelefon, Iphone, samt andet udstyr der kan gå online, med.

Er du i tvivl, så spørg de tilsynsførende inden prøven, så du undgår anklager om forsøg på snyd.