Den Ny folkeskolereform og Søbæk

 

Folkeskolereformen Indhold Undervisning

 

Overordnet Ift folkeskolereformen

Det gælder for alle skoler , at vi fra august 2014 skal tilbyde eleverne en længere og mere varieret skoledag.

Det betyder, at elevernes skoleuge fremover bliver længere – 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.  Med den længere skoleuge følger flere fagopdelte timer til blandt andet dansk, matematik, fremmedsprog, natur/teknik og de praktiske/musiske fag.

Der indføres også understøttende undervisning, som skal kunne varetages af både lærere og pædagoger eller andre med en relevant baggrund.

 

Lovene medfører også, at alle elever skal have minimum 45 minutters bevægelse og motion i gennemsnit om dagen. Derudover bliver det obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse – og efter næste folketingsvalg bliver det også obligatorisk for eleverne at deltage i netop dette. Samtidig skaber lovene mulighed for i langt højere grad at inddrage den omgivende verden i skolen. Fremover er kommunerne forpligtet til at sikre, at skolerne samarbejder med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv.

Lovene rummer også en række nye muligheder for udskolingen. Eleverne vil få valgfag allerede fra 7. klasse, ligesom der bliver mulighed for at oprette eliteidrætsklasser. Folkeskolens afgangsprøver bliver omdøbt til 9.-klasseprøver, og afgangsbeviset bliver udvidet med fag og kurser, som kan tages på ungdomsskoler.

Lovene medfører derudover en række regelforenklinger, blandt andet en enklere styring af timetallene i folkeskolen, mulighed for at kommunerne selv kan oprette valgfag og en lempelse af holddannelsesreglerne. Skolerådet ændres til Rådet for Børns Læring og udvides dermed til også at omfatte dagtilbudsområdet.

 

Folkeskolereformen og Søbæk Skole.

 

Skoledagens længde for grundskole elever på Søbæk

Skoledagen er tilrettelagt så alle elever uanset klassetrin tilbydes 35 timer om ugen.  1400 timer årligt.På Søbæk skole møder alle basis elever dagligt kl. 8.30.

Skoledagen er hver dag planlagt til kl. 14.30 undtagen torsdag, som er til kl 15.30 for alle.

Mandag, tirsdag og onsdag tilbyder skolen ” Lektie cafe ” fra 14.30 til 15.30. Vi skal som skole tilbyde tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er frivilligt for eleven, om man vil gøre brug af dette.

I skoletiden er inkluderet alle timer til den fagopdelte undervisning (Se timefordelingsplan på hjemmesiden), samt tid til understøttende undervisning.  I skoledagen er således indeholdt tid til lejrskole, ekskursioner, erhvervs & arbejdsmarkeds orientering, ekstra undervisning eller eksempelvis ” Adl træning ” – Almindelig daglig levevis samt pauser.

På Søbæk skole kan det forekomme, at der undervises på tværs af årgange og klassetrin. Hvis der i en klasse er elever fra flere klassetrin / årgange, skal der vejledende planlægges på det alderstrin de fleste befinder sig på eller et gennemsnit af de årgange som indgår. Se skema for hver enkelt klassetrin.

 

Fritagelser – fravigelser

Der skal planlægges ift. folkeskolelovens minimumsbestemmelser for timetal til de enkelte fag og faggrupper. Med mindre en elev er aftalt fritaget eller der er aftalt fravigelser, skal alle elever undervises i de fag og det antal timer, der fremgår af timefordelingen.

 

Skoledagens længde for STU elever på Søbæk – Unge på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Dagen for en STU elev er anderledes, idet der ikke er de samme timekrav. Skoledagen skal bestå af 840 timer årligt eller 21 timer ugentligt.

På Søbæk har alle STU elever vejledende 25,75 timer ugentligt elller 1030 timer årligt.

På Søbæk skole møder alle STU elever dagligt kl. 8.30.

 

Bevægelse & motion

Alle klasser på Søbæk tilbydes i gennemsnit 45 minutter pr. dag til motion og bevægelse – elller 3,758 time pr uge.  Det betyder, at der i ugens løb vil være idræt og motion – krop og bevægelse. Det kan indgå i fagene, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan f.eks. være morgenløb, boldspil, aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger mv. eller det kan bruges pædagogisk i arbejdet med fagenes indhold. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin indgå i rækken af prøvefag til udtræk. Den hidtidige udtalelse i faget erstattes af standpunktskarakterer i 8. – 9. kl.

 

Nye fælles mål

Fælles mål præciseres og forenkles for at tydeliggøre elevernes læringsudbytte.

Fremmedsprog. Der indføres engelsk fra 1. klasse og 2. fremmedsprog tysk fra 5. klasse samt

håndværk og design. Det nye fag håndværk og design erstatter fagene sløjd og håndarbejde.