Mentalisering.

På Søbæk arbejder vi ud fra en ” mentaliserende”  tilgang til de unge og ser mentalisering som værende et af flere vigtige pædagogiske metoder og redskaber i arbejdet med udsatte unge.

Evnen til at mentalisere er af afgørende betydning for individets evne til at regulere følelser, adfærd og selvopfattelse samt indgå i sunde relationer. Mentale tilstande er vores følelser, grunde, tanker, mål og behov. Mentalisering vil altså sige, at have fokus på egne og andres mentale tilstande, især sat i forhold til forståelsen af adfærd, eksempelvis baggrunden for et konkret adfærdsmønster.

Vi ser derfor den mentaliserende tilgang som fundamentet i vores pædagogiske arbejde samt som værende af afgørende betydning for en positiv trivsel og udvikling hos den enkelte unge.

Vi benytter os alle, bevidst eller ubevidst, af mentalisering, når vi interagerer med andre mennesker. Det er af afgørende betydning for udvikling af mentaliserings evnen, at samspillet mellem barn og omsorgsgiver er positiv og udviklingsfremmende, hvilket forklarer, hvorfor omsorgssvigtede børn og unge ofte har en nedsat mentaliserings evne. Dog kan evnen til mentalisering hos de fleste mennesker udvikles med den rette tilgang og relation.

Kort sagt vil det sige, at vi som professionelle ser bag de unges adfærd og udforsker hvilke følelser, tanker, behov, ønsker mv., der ligger bag adfærden også når adfærden er uhensigtsmæssig, selvdestruktiv eller på anden måde negativ, da forsøger vi, at forstå den unge ud fra de mentale tilstande, der på et givet tidspunkt lå bag adfærden. Denne tilgang bruger vi også i høj grad i arbejdet med unge med traumer, da disse unge ofte geniscenesætter en traumatisk oplevelse på trods af, hvor pinefuld oplevelsen end må være. Vores forudsætning for gennem mentalisering, at hjælpe den unge til at ændre en sådan adfærd er tillid, tålmodighed og en god relation mellem ung og voksen.

At arbejde pædagogisk på denne måde indebærer derfor, at vi voksne har en klar erkendelse af og forståelse for, at arbejdet med den unge foregår via relationen mellem den voksne og den unge. Derudover kan det være en hjælp, at gøre brug af andre konkrete pædagogiske redskaber for at understøtte og fastholde en mentaliserende tilgang og vi anvender derfor også kognitiv adfærdsterapi og relations pædagogik som pædagogiske værktøjer i vores praksis.

At vi som professionelle har en mentaliserende tilgang til de unge er med til at udvikle følgende:

  • Evnen til at mentalisere.
  • Evnen til at regulerer følelser.
  • Evnen til at bryde egne uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
  • Evnen til i højere grad at udsætte egne behov og opnå større selvkontrol.
  • Evnen til at opnå et positivt selvbillede og identitet.
  • Evnen til at indgå i sunde relationer.