Du er her

Skolevægring - BackOnTrack

Skolevægring - hele familiens udfordring

Børn, der ikke kan gå i skole, ender ofte i isolation og massivt fravær med store konsekvenser for indlæring og sociale kompetencer. I BackOnTrack - Behandlingsstederne Søbæks skolevægringsindsats - arbejder vi med både børn og familier i særlige forløb, der reducerer fravær og, på betryggende vis, bringer barnet tilbage til sociale fællesskaber og ind i læringsrummet.

Mange og komplekse årsager til skolevægring

Når børn og unge har et stort skolefravær, er der mange og ofte komplekse årsager bag. 

Samspillet mellem barn og skole, dynamikker i hjem og familie, mere eller mindre hensigtsmæssige mestringsstrategier, angst, depression eller funktionsnedsættelser er blot nogle få eksempler på dele af af den kompleksitet børn med skolevægring ofte bevæger sig i, og ikke sjældent er der tale om en kombination af mange forskellige årsager. 

Kompleksiteten er høj og kalder derfor også på, at løsningerne findes i et tværprofessionelt fællesskab og i et tæt samarbejde med familien. 

Vi tilbyder på Behandlingsstederne Søbæk en helhedsorienteret indsats, hvor barnet/den unge er i centrum. Vi tilbyder et højt kvalificeret team, hvor undervisning og behandling går hånd i hånd. Vi tror på det lange seje træk, hvor vi i fællesskab bevæger os op ad indsatstrappen. Vi tror på, at en helhedsorienteret indsats, hvor der sættes mål og evalueres i fællesskab, er vejen frem.

Forskningen peger på, at den væsentligste beskyttelsesfaktor, for udsatte børn og unge er, at de klarer sig godt i skolen og resten af uddannelsessystemet. Vi ved, at det særligt er børn og unge børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser samt socialt udsatte børn og unge, der oplever problemer med at komme i skole. 

Skolefravær og skolevægring kan være et tegn på manglende trivsel, der ifølge forskningen på området kan skyldes forskellige faktorer. Årsagerne kan være knyttet til læringsmiljøet i skolen, relationer til kammerater, forhold i hjemmet og barnet eller den unge selv. 

Alle børn og unge har - uanset vilkår og kompleksitet - et væld af potentialer og kompetencer. De besidder en medfødt nysgerrighed og foretagsomhed. Vi arbejder målrettet i BackOnTrack på at gøre eleverne i stand til at tage styring og ansvar for eget liv, så de sidenhen vil være væsentligt bedre stillet i forhold til at skabe et, for dem værdifuldt og optimalt voksenliv. Det betyder, at vores Trackmentorer, i samarbejde med eleverne, arbejder med at finde og udvikle barnets eller den unges potentialer og muligheder. 

Vi samarbejder med nogle af de børn og unge, der har det allersværest. Derfor stiller vi høje krav til vores kvalitet. Vi giver aldrig op. Vi tør gå nye veje og træffe modige beslutninger, når det handler om vores børn og unge og deres vej til at udnytte deres potentialer og kompetencer. 

Der er aldrig én bestemt indsats, der afhjælper skolefravær eller skolevægring, derfor skræddersyr BackOnTrack-forløb, der passer til den enkelte. 
 

Download folder